Vi skal giftes ❤️
Kære familie og venner,
Vi skal giftes og det er det bedste i hele verden! Så det vil være os en stor glæde, hvis I vil deltage i vores bryllup lørdag den 17. september 2022
Vi opdaterer løbende hele sitet frem mod brylluppet, men de store linjer er på plads. Programmet ligger på denne side.
Vielsen kommer til at finde sted i Tibirke Kirke. Den efterfølgende reception, middag og fest vil foregå på Tisvildeleje Strandhotel, hvor der også vil blive serveret brunch dagen efter.
Vi har forhåndsreserveret alle værelser på Tisvildeleje Strandhotel, så hvis I har lyst til at overnatte (det håber vi!), så book et værelse ved at skrive til [email protected]. Hvis Strandhotellet løber tør for værelser anbefaler vi Kildegaard eller Helenekilde Badehotel som ligger henholdsvis 500m og 1km fra Strandhotellet. Vi har skrevet mere om hotellet på denne side.
Vi ønsker os et bryllup som er uformelt, dejligt og sjovt – med vores tætteste venner og nærmeste familie. Vi vil gerne danse og feste og ikke sidde til bords i 10 timer, hvorfor vi håber at I vil holde taler til under 5 minutter 😃
De kærligste og mest forelskede hilsener,
Puk & Casper
❤️